Dragracing

Amatørradio

Hvorfor amatørradio ?

Elektroteknik er en vigtig del af vores hverdag, og det er derfor ikke overraskende, at mange mennesker også holder af at beskæftige sig med elektronik som en spændende hobby. Mange firmaer tilbyder forskellige former for elektroniske byggesæt, og de fleste ungdomsskoler har flere hold med elektronik som emne.

Interessen for elektronik vil ofte medføre, at man på et tidspunkt får lyst til at beskæftige sig med radiobygning og radioteknik.

Der er i tidens løb bygget uanede mængder af forskellige modtagertyper, lige fra små bærbare FM-modtagere til meget komplicerede radiostationer, og mange går sikkert rundt med et ønske om at kunne komme til at bruge radiosendere.

Man kan selvfølgelig købe en walkie-talkie station, og mange mennesker har da også stor fornøjelse af en sådan, men det viser sig hurtigt, at man ønsker at komme til at køre radiotrafik over lidt længere afstande, og så kan man ikke bruge sin lille 27 MHz station.

Når man alligevel holder sig tilbage med at få sendetilladelse, skyldes det ofte, at man ikke rigtig ved, hvordan man skal bære sig ad. Derfor vil vi som Experimenterende Danske Radioamatører gerne fortælle dig lidt om, hvordan du kommer rigtigt i gang med verdens bedste hobby.

Hobbyen som radioamatør har faktisk en del år på bagen, og i 1927 var der i Danmark så mange radioamatører, at man stiftede landsforeningen "Experimenterende Danske Radioamatører", som vi i daglig tale kalder EDR.

Disse første radioamatører stod naturligvis med en lang række praktiske problemer, såsom manglende sendetilladelse, mangel på komponenter, mangel på diagrammer og konstruktioner osv.

Trods disse helt vitale mangler arbejdede radioamatørerne stædigt videre og var en væsentlig årsag til, at vi i dag kan lytte til Danmarks Radio på bl.a. FM-båndet omkring 100 MHz. Opfattelsen ,,på bjerget" i slutningen af 1920erne var nemlig, at dette område var fuldstændig uegnet til kommerciel radiotrafik, men det lykkedes radioamatørerne at bevise det modsatte.

Det betød, at radioamatørerne blev nødt til at ,,aflevere" båndet, men var medvirkende til at starte det meget fine samarbejde, der også idag er mellem radioamatørerne og myndighederne.
Et samarbejde, der betyder, at det næsten altid lykkes at finde gode løsninger på de problemer der kan opstå, når man fungerer som eksperimenterende radioamatør.

Ingen er i tvivl om, at den teknologiske udvikling i dag er nået meget langt. Alle ser hver dag TV-billeder fra den anden side af jorden, måske billeder fra rummet, eller vi modtager informationer fra satellitter. Alle er fuldt fortrolige med HiFi-lyd fra radioen, og selv en computer (en PC'er) er ved at være et almindeligt arbejdsredskab for mange.

Radioamatørerne har selvfølgelig fulgt med denne udvikling. Radioamatørens hobby er ikke ,,kun" at tale med andre amatører i andre verdensdele, selv om det er bade spændende og interessant at høre om disse amatørers hverdag og om, hvordan de dyrker deres hobby.

Nogle radioamatører synes bedst om at bruge en telegrafnøgle. Denne form for kommunikation kaldes for CW (continuous waves), og der skal egentlig ikke ret meget udstyr til, før du kan nå alle steder i verden med din telegrafnøgle.

Vi møder mange nye radioamatører, der er dygtige til at betjene deres computer. De har ikke længere lyst til kun at beskæftige sig med spil, men vil hellere kombinere deres computerinteresse med radioteknik, hvorved man over radioen kan drøfte tekniske spørgsmål angående computere med andre computer fans over hele verden.

Man kan selvfølgelig bytte programmer ved hjælp af postvæsenet, men det er sjovere og hurtigere at gøre det ved hjælp af radioen. Endelig er det også langt billigere end brugen af modemer og telefonlinier. Denne form for kommunikation kaldes for Packet Radio.