


'Co' er blevet = Frederikke.
Der følger mange ting med, når man sådan bliver forældre. Tænk, at man kan sidde og stirre uafladeligt på det lille væsen og hver gang hun løfter et øjenbryn, tænker man "næææhhhhh....." og tilkalder den anden forælder, som måske er i gang med opvasken og bliver afbrudt i sit arbejde. Samtaler afbrydes af hendes små gny eller af strøtanker om et eller andet vedrørende hende, mens man egentlig sidder og diskuterer den politiske situation i Danmark.
Og duften... Hele vores lejlighed dufter af hende. Det sidder i vores tøj og minder os om hende hele tiden. Det er en dejlig blød og rund duft, der er en blanding af hende, spædbarn, mælk og gylp - på den gode måde. Det er rigtig hyggeligt.
Frederikke er nu 10 dage gammel og i går kom sundhedsplejersken forbi. Hun roste (selvfølgelig) tøsen, der allerede nu vejer 3200gr. Men hun spiser nu også godt, når hun endelig tager fra. Det sker ca. hver 3.-4. time. Jeg er ved at læse Busters Verden for hende, mens jeg ammer - dog om natten sover vi for det meste gennem spiseriet. Det meste af tiden sover hun. Til gengæld er hun meget livlig, når hun er vågen. Jeg genkender en del af hendes bevægelser fra, da hun lå inde i min mave.
(Citat Karen)
---------